lørdag den 13. oktober 2012

Ny ugle

Så blev huen gjort færdig. Jeg blev færdig for nogle timer siden efter at gæsterne blev smidt hjem. Begge drenge prøvede den men de vil ikke have den, for som de siger, så kradser den!

Nu prøver jeg igen i morgen når den har været i fryseren og ellers må den lige vaskes. Den er strikket i uld/mohair/akryl blanding så den er helt sikkert varm ;)

fredag den 12. oktober 2012

Olivers nye ugle hue

Ja den er ikke heeeelt færdig, og i morgen har min mand valgt at invitere hele den pukkelryggede til boller og kaffe i anledning af hans fødselsdag i lørdags! -Jeg er dog sikker på at den bliver færdig i løbet af i morgen aften, så mon ikke der kommer en glad lille dreng i børnehave på mandag med ny hue ;)

torsdag den 11. oktober 2012

Fint efterår blev til dette.

Jeg havde lige glædet mig sådan til at strikke en lækker hue i flotte brændte gul/røde farver. Blev dig slemt skuffet og overrasket da garnet brækkede sig og lyserøde/lilla og grønne farver væltede op af nøglen. Men det holder mig ikke tilbage for at strikke videre. Hvorfor stoppe når pindene gløder?


Jeg havde ikke et egentlig mønster så har prøvet mig lidt frem da det jo helst skulle passe til det jeg strikkede og efter jeg opdagede at farverne blev anderledes end forventet blev dette resultatet.

onsdag den 29. august 2012

Nyt slumretæppe

Jeg har "arvet en hel sæk med en masse garn af min gamle mormor. Jeg har været i vildrede, fordi jeg ikke har anet hvad jeg skulle bruge det til. Min første plan var et sengetæppe, men nøj det tager laang tid! Nu er jeg igang med et granny square tæppe, det tager ikke så pokkers lang tid!

søndag den 19. august 2012

Varm søndag!

Så kom sommeren endelig til Danmark. Jeg har nydt dagen med mand og børn på Alrø, hvor der er blevet badet og fanget krabber og rejer. Nu nyder jeg solen på altanen.

torsdag den 16. august 2012

IKKE mere strik!!!

Min kat Chili mener så at min strikketaske er til at putte i og ikke til andet. Meen hun må da også ligge lunt og varmt eftersom den er fuld af uld-rester:)

Jeg vil nu gerne have den igen da jeg er igang med mit første freeform knitting projekt!

onsdag den 15. august 2012

Så er der frisk bagte morgen squash boller.

Jeg skal først møde sent i dag, og hvorfor så ikke hygge lidt om børnene.

Nyt tie-bleach projekt er påbegyndt.

Jeg kan bare ikke få nok af det nu. Jeg synes det er sjovt at følge med i hvad der sker i spanden.

tirsdag den 14. august 2012

Denim Tie Bleach

Så skulle jeg lige tilbage i tiden, faktisk tilbage til min tid i juniorklub.

Jeg har de hersens jeans (sorte) som er lidt for store og lidt for forvasket, de var egentlig ment til skraldespanden. Men jeg er ikke en der smider tøj ud, jeg genbruger det og er kreativ.

Jeg har set nogle tie dye/bleach bukser og vil da gerne gøre kunsten efter.

Sådan gjorde jeg:

1) Vask dine denim jeans (farven på denim er underordnet, mine her var sorte.)

2) Lav små knuder/snoninger og sæt elastikker omkring.

3) Lav en spand med varmt vand og klor 1:2 forhold. (Dobbelt så meget vand som klor).

4) Mine jeans lå i klorblandingen i 25 min, har dog ladet mig fortælle at det bedste resultat opnåes ved iblødsætning i 1-1½ time!

5) Skyld derefter med masser af KOLDT vand. Til alt overskydende farve og klor er ude.

6) Vask dem på koldt program i vaskemaskinen og lad dem liggetørre/dryptørre.





torsdag den 17. maj 2012

Et stykke kage tak.

Jeg skulle til bryllup sidste sommer og havde besluttet mig for at hækle en bryllupskage til brudeparret. -Men som de fleste ved er at når der er sat en deadline for et projekt, bliver det kedeligt, man mister modet og får det ikke færdigt.

jeg ville ikke give op, og da Simon en dag spurgte mig om vi ikke skulle bage chokoladekage fik jeg en ide.

Det tog mig 3 aftener og så var det kage :)

Aben Thorkild

Så fik jeg endelig en bamse færdig jeg også har taget billede af.

Aben Thorkild er en gammel gammel abe der i sin tid har været vist i Hendes Verden. Jeg fik straks hjertebanken for denne lille skabning og måtte bare igang.


Jeg havde alt hvad jeg skulle bruge til denne lille skabning, selv garnet de havde skrevet i opskriften! En ting jeg bare ikke kunne lide var at de ikke havde skrevet hvor og hvordan tingene skulle sættes sammen, jeg kunne heller ikke se på billedet hvordan det skulle være. MEEEEN lille Thorkild er færdig og bliver leget med af min søn Oliver :)

onsdag den 4. april 2012

Williams trøje

Så er denne lille trøje snart færdig.

Da jeg fik af vide at min fætter og hans kone endelig efter mange år iherdig kanp har fået en lille søn (adopteret) gik jeg straks igang med barselsgaven. Jeg synes det er så hyggeligt at strikke til de små.


Jeg havde nogle rester i bambino ull og har nu fået det til at matche.

søndag den 26. februar 2012

Længe siden sidst

Nu er jeg ved at være færdig med min lille hæklede chokoladekage. Jeg mangler bare pynt.

Og så skal jeg snart tage mig sammen til at få smidt nogle billeder op så jeg kan vise lidt af det jeg går og fifler med :)

torsdag den 16. februar 2012

16 februar 2012

Efter en dejlig dag i Odense med Oliver igår har jeg tilbragt dagen på langs, jeg har været så udmattet af alt det vi fik set igår.

Nu sidder manden og spiller Playstation IGEN, og jeg er ved at lave en lækker rodfrugtsuppe med et pift af rosen- og blomkål, chili og hvidløg. Uhmm

Nr. 2 nederdel er ved det sidste og jeg regner med snart at have den færdig. DEJLIGT!

lørdag den 11. februar 2012

Lørdag d. 11 februar

Så kom weekenden endelig, og jeg har en masse at se til. Lasse er draget på "studietur" med Dansk Metal ned til Gram for at se en dansk racerbils fabrikant!... Gab...

Derudover har jeg sådan ca. 14 dages vasketøj jeg skal have ordnet, en sløj søn og en masse hængepartier hvad kreativitet angår. Mine forældre var så også lige forbi med 10 kg LEGO, en nintendo DS til drengene og en masse dejlige strikkepinde (strømpe, jumper og rundpinde) fra min gamle mormor. Dejligt med lidt ekstra så jeg er fri for at "nøjes" med et projekt af gangen.

Jeg har fået en giga vabel på min tommeltot men den skulle ikke være en hindring for ar være kreativ :)

søndag den 29. januar 2012

Endelig... Næsten!

Så skete det endelig, efter en times tid i aftes fik jeg strikket den sidste maske på nederdelen. Jeg har regnet lidt på det, 38000 masker er det blevet til +-.

Nu mangler der bare en kant i linningen og knapperne, har lånt nogle jeg tror vil passe fint, men er lidt bange for at de er for små. Men hvor der er held er der vej :) Billeder af nederdelen kommer engang i aften eller i morgen når den er HELT færdig, -der kommer jo guldkamp om lidt i flimmeren, den er lidt vigtigere lige nu :)

God vind derude og vær nu lidt mere kreativ resten af weekenden.

Ps. Jeg har lige fået en lille opgave af Simon (den store søn), jeg skal strikke en madras og en hovedpude til Fifi, hans lille vaskebjørn-bamse. (Jeg har lavet en sovepose allerede).

lørdag den 28. januar 2012

Lidt kreativ, eller...?

Stod op tidligt i dag for at strikke min nederdel færdig, men er ikke kommet igang endnu. Jeg har 2 drenge der hænger på benet af mig og vil have deres mors opmærksomhed.

Jeg vil ikke lade dem i stikken fordi min iver for at blive færdig med nederdelen er så stor, så jeg flexer lidt mellem leg og strik.

Min store dreng der snart bliver 5 år, har lært at strikke ret, men efter et par masker keder det ham, og han begynder at sidde og vifte med armene. Det er SÅ sjovt at se på. Han nyder at være kreativ sammen med mig, men tålmodigheden er ikke så stor!

fredag den 27. januar 2012

Laaaange weekend

Nu er det fradag, pog jeg holder allerede weekend. SUPER dejligt, men kreativiteten skal udfoldes.

Jeg kan ikke vente med at blive færdig med min nederdel, den bliver SÅ flot!